Årh hvor jeg elsker, at sidde trygt i min komfortzone og putte mig ind til et tæppe og en varm kop thé. Det bedste jeg ved er, at spise drengene af, putte dem, bestille sushi og så hygge sammen med Bo og en god film. Og spørger du mig om jeg foretrækker at hygge hjemme med en varm kop thé eller tage ud i byen og drikke et glas vin – vil jeg altid foretrække den første løsning. Sådan er jeg bare og jeg har det fint med det. Bo driller mig tit med det – men i sidste ende, passer det meget godt til vores livsstil lige nu med børn. Er du til det ene eller det andet?
Meeen at sidde i det komfortable, giver ikke altid de store resultater, især ikke hvis man (som jeg) har mange store drømme. At følge sine drømme versus at sidde trygt i sin komfortzone er en evig kamp i vores liv. Der er altid en million undskyldninger, der synes gyldige for, hvorfor vi ikke bør hoppe ud i vores drømme-business. Nogle af mine har været, ikke nok tid eller penge. Ikke nok ressourcer eller kompetancer og “jeg gør det når jeg liiiige har vist, at jeg godt kan ha’ et ‘normalt’ 8-16 job”.
Ud af vores komfortzone
Men nogle gange har vi brug for nogen til at give os et skub ud af vores komfortzone, det kan være en mentor, en ven eller et familiemedlem. I mit tilfælde, har det oftest været min mand Bo, der har været guld værd (og nogengange en pestilens:) ) for at få mig skubbet mod mine mål. Nogengange bliver nødt til at motivere os selv til at tage det første skridt mod det ukendte og gå efter vores drømme.
En af de største barrierer for at forfølge vores drømme er frygten for det ukendte. Vi er bange for, hvad der vil ske, hvis vi forlader vores trygge zone og begiver os ud på en ny og ukendt vej. Men det er netop i det ukendte og frygten, at vi finder vores største vækst og udvikling. Det er her, vi bliver udfordret og tvinges til at tage chancer og lære af vores fejltagelser. Jeg tror, det er vigtigt at være okay med at være i det ukendte og frygten, for det er her, vi skaber vores største gennembrud.
Her er tre ting du kan gøre idag, for at komme igang med at leve det liv du går og drømmer om:
1. Vær opmærksom på dine undskyldninger: Undersøg de undskyldninger, du giver dig selv for ikke at forfølge dine drømme. Er de reelle eller blot undskyldninger for at blive i din komfortzone? Vær ærlig over for dig selv og erkend, at det kun er dig selv, der står i vejen for at opnå dine mål.
2. Skriv dine mål ned: Tag dig tid til at skrive ned, hvad dine mål og drømme er. Sæt dig selv nogle konkrete og målbare mål, som du kan arbejde hen imod. Når du har skrevet dem ned, bliver de mere virkelige, og du kan begynde at tænke på, hvordan du kan opnå dem.
3. Tag det første skridt: Nu er det tid til at handle. Tag det første skridt mod dine mål og drømme. Det behøver ikke at være et stort skridt, bare et lille skridt i den rigtige retning. Måske er det at researche og finde viden om din branche, eller det kan være at kontakte en mentor eller en person, der allerede har opnået, hvad du ønsker. Det vigtigste er, at du handler og ikke lader frygten stoppe dig.
Overvej hvad der er værre: at blive i din komfortzone og være ulykkelig i et job og se dine drømme sejle forbi eller tage action mod det liv du gerne vil leve og måske fejle, men lære af det og tage action igen og igen og igen? Du vil være overrasket over, hvor langt du kan komme, når du tør tage action og følge dine drømme.
Tag det første skridt mod det liv du drømmer om, og find din business idé med min simple 4 trins guide her
Leave a Reply