Du får 5 værktøjer, så du kan tage kontrol over din tid og arbejde mod dine mål og dit drømmeliv.
Jeg har haft dage, hvor jeg ikke føler jeg har fået udrettet noget, dage hvor jeg finder mig selv irritable fordi jeg igen ikke nåede min to-do og derfor ikke nåede tættere på mine mål og drømme den dag – det er utilfredsstillende. De dage har jeg haft mange af, både før og efter vi fik børn, men især efter børn. Tid er blevet en meget mere værdifuld ting, vi ikke får igen og som vi ofte ikke føler vi har nok af. Vi høre ofte hinanden sige, jeg ville ønske, jeg havde flere timer i døgnet – og sådan har jeg også haft det og har det stadig. MEN, jeg er blevet bedre til at styre min tid. Og lad mig hurtigt sige, jeg er stadig ved at lære og blive bedre til at planlægge og prioritere – såå it’s a proces.
I et samfund hvor vi har alt, vi har aldrig været rigere, aldrig levet så længe som vi gør og vi har aldrig haft alle de muligheder, som vi har idag – det største paradoks er vores tid. Tiden til alle de ting vi gerne vil nå. Lad mig give dig de bedste værktøjer til at styre din tid, så du kan nå lige præcis dine mål og drømme.
Gruppere og kategoriser
Del dine opgaver op efter kategorier og arbejd på en kategori ad gangen. Fx. brug en time eller en hel dag på at få planlagt dine sociale medier til den næste uge eller måned. Eller brug 1-2 timer på at får svaret dine emails og så læg dem væk resten af dagen. Det handler om, at dit fokus ikke skal skifte for mange gange i løbet af en dag imellem opgaver, da du bruger meget tid og energi på det.
Planlæg dine opgaver
Jo færre beslutninger du skal tage i starten af din dag, jo mere energi kan du bruge på at lave det, der betyder noget, for at nå dine mål. Du kan fx. lægge dit og børnenes tøj frem aftenen før, og du kan planlægge dine to-dos dagen før, inden du lukker ned for din computer – på den måde slipper du for at tage for mange unødige beslutninger, der tager en masse energi i starten af dagen. Jeg er også stor tilhænger af at planlægge hele din uge som det første mandag eller i løbet af søndagen, så du har nogenlunde overblik over hvordan din uge kommer til at se ud.
Energi peak
Mærk efter hvilken tid på dagen du har mest energi – brug de næste par dage, til at mærke efter, hvornår dit energiniveau peaker. Det er her, du vil sætte tid af, til at lave dine vigtigste opgaver i løbet af dagen. For mig, er det mellem 9-11 om formiddagen, jeg er mest koncentreret og har mest energi til at arbejde igennem. Her prøver jeg, at lægge min telefon væk, så den ikke kan forstyrre mig og så klør jeg ellers bare på med mine vigtigste opgaver den dag.
Bare start
Vi er alle bekendt med overspringshandlinger, de lidt sværere opgaver, har det med at blive rykket til sidste sekund. Ofte, er det bare et spørgsmål om at gå igang. Hvis det er en mail, der skal skrives eller en længere opgave – bare begynd at skrive og så kan du altid rette til efterfølgende. Jo før du starter, jo hurtigere når du dine mål.
Lær at sige nej
Sig nej til de ting der ikke fremmer dine overordnede mål – nok en af de vigtigste værktøjer, jeg kan give dig med på vejen. Der er så mange fristelser, så mange tilbud, så mange ting vi gerne vil og lige netop dét, kan gøre det svært, at holde fokus på det der betyder noget. Måske er det bedre, at sige nej til et event eller en middag, hvis du er presset på tid og egentlig hellere bare vil være sammen med din familie eller arbejde på dit business. Det er helt OKAY, at sige nej. Det er din tid, dit liv og det er dig der bestemmer hvordan din tid skal bruges.
Jeg håber du kan bruge værktøjerne og i hvertfald implementere én eller to af tingene i din planlægning, allerede idag – så du kan tage kontrol over din tid og begynde, at leve det liv du drømmer om at leve.
xx
Leave a Reply