5 ting du skal spørge dig selv om, hvis du er i tvivl om du skal være selvstændig.
Jeg har lige så længe jeg kan huske, villet være selvstændig – jeg har aldrig været i tvivl. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid bare vidst, at det var den vej, jeg ville gå. Vejen derhen har været lang – men tvivlen har aldrig været der.
Det er dog ikke sikkert, du har det på samme måde, måske du gerne vil være selvstændig, men er stadig i tvivl. Der er fordele og ulemper ved begge ting. Nogle af de ting, som jeg ved, at jeg satte pris på og som jeg ved, at mine venner og bekendte der er ansatte, sætter pris på, er sikkerheden. Sikkerheden ved at have et fast job, fast løn og faste arbejdstider.
Gode vilkår er endnu en grund til at mange vælger ansættelse vs. selvstændighed. Der er ofte sikret gode vilkår, hvis du bliver syg, hvis du skal på barsel, hvis dit barn er syg eller hvis du skal på ferie – her bliver man ofte betalt selvom man ikke er på arbejde. Det gør du ikke hvis du er selvstændig.
Det sociale behov ved faste kollegaer er også et stort plus for mange med faste stillinger. Det kan være meget ensomt at være selvstændig, fordi man netop ikke har en naturlig omgang med kollegaer på et dagligt niveau.
Så hvorfor så vælge, at blive selvstændig, når der er så mange gode ting ved ansættelse?
For mig er det FRIHEDEN og FLEKSIBILITETEN – at kunne bestemme selv og arbejde for ens egne mål og drømme og efter ens egne værdier. At kunne bestemme sine egne arbejdstider, være sin egen chef og brænde for det man laver hver dag og bruger så mange timer på. Det gør det 100% værd for mig – også selvom sikkerheden i form af en fast økonomi ikke er der.
At søndage er ligeså fantastiske som fredage, fordi man elsker sit arbejde – det har været mit mål lige så længe jeg var ansat og virkelig VIRKELIG ikke nød mine søndage, fordi mandag var en ny uge på kontoret.
Men der kan jo sagtens være tvivl og til dig der er det, har jeg listet 5 måder, du ved, om det er tid til at skifte fra at være ansat til at være selvstændig:
- Er du passioneret omkring dit arbejde men ikke dit job? Forstået på den måde, du elsker det du laver og det du får ud af det – det er bare ikke den rigtige setting og de rigtige værdier du arbejder for
- Du er træt af at bare tænke på den fantastiske idé, du brænder for at få ud i verden. Eller du er bare træt af, at tænke på dit drømme liv som selvstændig og ikke gøre noget ved det – så er dét her et tegn til at gå igang allerede idag!
- Du har en god business idé – men ved også at man som selvstændig har mange forskellige hatte på og dermed skal bruge tid på mange forskellige facetter i sit business, som regnskab, sociale medier, lave content, bygge sit brand op osv.
- Du har en plan for hvordan du vil blive selvstændig – du har gennemtænkt den i dit hoved mange gange, men har endnu ikke taget springet. Hvis du ikke har en plan, er det en god idé, at tænke over hvordan du kan komme fra A til B og skriv det ned på et stykke papir. Det kan give lidt tryghed, hvis springet er svært at tage
- Du vil gerne hjælpe andre. Det kan man gøre både som ansat og selvstændig. Men hvis du er ansat i en stor virksomhed, har jeg erfaret, det kan være svært, at se mening i det man laver og man kan føle sig langt væk fra de personer man gør en indsats for.
Kunne du svare ja til ovenstående punkter og ved du, at du vil være selvstændig, men har stadig ikke fundet ud af hvad du skal være selvstændig med – har jeg lavet en guide til dig. Jeg sender dig min guide til hvordan jeg har fundet klarhed over hvad min business idé skulle være. Find ideen, der er den helt rette for dig og som du rent faktisk kan tjene penge på.
xx
Leave a Reply