Har du ikke tid til at meditere hver dag eller tid til at sidde i stilhed? Ja, så er der forskellige måder, du kan inkorporere meditation i løbet af din dagligdag.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er en stor fan af meditation. Meditation ændrede mit liv og den måde, jeg har det med mig selv. Jeg føler mig meget mere afbalanceret, rolig og godt tilpas i min krop, når jeg giver mig selv tid til at sidde stille hver morgen. Tid til bare at lade alle mine tanker flyve væk. Der er intet mere befriende end at give slip – og slippe af med alle de tanker, der kommer ind og ud af sit hoved hvert sekund.
Selvom det er en stor prioritet for mig at meditere hver dag – det er en del af min daglige rutine, kan det være svært at altid finde tiden. Jeg mener, at hvis du har børn, tager de oftest det meste af din fritid, eller hvis du arbejder mange timer om ugen kan det være svært at finde tiden. Vi finder hurtigt en måde at booke al vores tid op – og dermed mange grunde til, at vi ikke får tid til at meditere.
Normalt vil jeg sige, at det er et spørgsmål om prioritering, men hvorfor ikke forsøge at finde alternative måder at meditere på i løbet af dagen? Nedenfor har jeg listet en række måder, jeg godt kan lide at indarbejde meditation, i de ting jeg gør dagligt.
- Når jeg tager opvasken (ja, vi har ikke en opvaskemaskine), har jeg mulighed for at være 100% til stede og koncentrer mig om hvert enkelt stykke opvask. Her kan jeg virkelig koncentrere mig om at rengøre hver skål forsigtigt og tænke på hvor heldig jeg er, for at have tallerkner at rengøre i første omgang.
- Det samme gælder en cykeltur i regnen på vej til arbejde eller en gåtur i solskin inden du mødes med en veninde. Vær til stede med tingene omkring dig. Fuglene, bilerne, menneskerne eller den smukke natur omkring dig. Og så vær taknemmelig for at mærke regnen på din hud eller solskinnet som varmer din krop. Prøv det – det er den dejligste følelse!
- Jeg tog for nylig en tur rundt i København, for at tage billeder af alle de smukke bygninger og opdagede hvor meditativt det var. Ved bare at gå rundt i dyb fokus og fange skønheden i byen omkring mig i billeder. Alle de forskellige former, skygger og skæve kanter. Bare gå rundt og koncentrere mig om at tage smukke billeder, uden nogen anden dagsorden end måske få lidt frisk luft indarbejdet i min dag – det var fantastisk!
Det er nogle af de måder, hvorpå jeg inkorporerer meditation i en fuldt booket dagligdag. Jeg vil elske at høre fra dig, hvis du har nogle gode måder at være mere mindful på i løbet af din dag?
Du kan også prøve mine gratis meditationer her
Leave a Reply