Vi kender alle den følelse, vi har efter en ferie et sted varmt og solrigt. Man har tilbragt en uge eller måske to, hvis man er heldig, ved vandet og er faldet helt ned i gear. Man har endelig fundet tid til at læse den bog og gå på vandreture ved stranden, svømmet i havet og man har bare nydt livet og følt solens stråler på vores hud. Det er en vidunderlig forfriskende følelse, der næsten får en til at føle sig født på ny og fuld af energi.
Et af mine første job jeg fik efter uni, sad jeg ved en computer på et kontor, fem dage om ugen, 9-5. Jeg sad hele dagen indendørs og gik glip af alt sollyset udenfor, der i Danmark om vinteren, er meget begrænset. Jeg følte mit helbred blev værre. Acne blussede op. Jeg fandt mig selv ligge med influenza oftere end jeg nogensinde gjorde før og mit humør dalede.
Jeg tænkte, er det værd at arbejde bare for at tjene gode penge og så ellers se frem til weekenderne? Det var et stort nej tak herfra. Det er min hverdag, der tæller, og den jeg vil være tilfreds med.
Så hvis du har et job, hvor du sidder indendørs foran en computer hele dagen eller bare føler, at du mangler mere glæde i dit liv, se nedenfor hvordan du kan få mere værdi ud af din hverdag og optimere dit helbred:
¥ Først og fremmest, og denne her er vigtig. Er du glad for dit arbejde? Vær helt ærlig og mærk efter om du er glad for at komme på arbejde hver dag. Hvis du glad og tilfreds og måske slet ikke kan vente med at komme på job om morgenen, SUPER, gå til næste punkt.
Hvis ikke du er tilfreds med dit job, vil jeg have dig til at begynde at fokusere og lægge mærke til om der er små ændringer, du kan gøre eller bede om i dit nuværende job, der ville gøre det bedre – det kunne være at få mere eller mindre ansvar, blive en del af et andet team eller et nyt projekt.
Hvis du vil skifte job, skifte til en helt anden karriere eller starte din egen virksomhed, opfordrer jeg dig til at handle. Er du usikker på, hvordan dit drømmejob ser ud? Start med at skrive alle dine tanker ned. At have en rutine, hvor du skriver alle dine tanker ned i en dagbog eller på et stykke papir hver morgen eller aften, er en god måde at sætte fokus på dine ønsker, interesser og ideer. Begynd langsomt, at bygge videre på disse ideer og tag små skridt i retning af dit drømme liv hver dag. Jeg ved, at det kan være overvældende at starte ny karriere, nyt job eller daglige routiner, men det er det værd, og du fortjener kun det bedste.
¥ Kom ud i naturen hver eneste dag for at optimere din livsglæde og forbedre dit helbred. Det kunne være:
- have et møde ude i parken i stedet for inde på kontoret
- indarbejde udendørs aktiviteter med dit arbejde
- spise din frokost udenfor i solen
- cykle til arbejde i stedet for at tage bilen eller offentlig transport
- gå en tur ved stranden og tag dine sko af, for at mærke sandet, selv om det måske føles for koldt
- tag en varm kop te på din balkon i solen – det er især vigtigt om vinteren, når solen er fremme et begrænset omfang i Danmark
- gå en tur i skoven med en god ven, i stedet for at drikke kaffe på en café
¥ En anden måde at optimere din hverdag på, er altid at have en ferie eller mindre tur planlagt. Det behøver ikke at være mere end et par dage. Bare at komme væk og se noget andet, betyder mere end du aner. På den måde kan du se frem til turen og tale med din partner, familie eller venner om din rejse sammen. En stor del af en ferie er faktisk tiden før – hvor du kan drømme og se frem til turen. Og så når du er afsted, nyd hvert minut af det og gå på opdagelse – du vil blive overrasket over, hvor meget det betyder, at du kommer ud og ser noget anderledes end din daglige rutine. Det kan skifte dit humør, skabe kreativitet og genopfriske din energi.
¥ Tag et langt varmt brusebad og massér din krop fra top til tå med olivenolie eller kokosolie og læg mærke til alle detaljer på din krop, elsk den og giv din krop alt den omsorg du kan (den er den eneste du får i dette liv) – din hud vil også elske dig for det.
Ovenfor, er alle måder, du kan optimere dit helbred i hverdagen, så du kan føle dig fuld af energi, som når du lige har været på ferie og finde mere glæde i hverdagen.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker mere vejledning fra mig om hvordan du finder dit drømmejob eller indarbejder disse rutiner i dit liv – kontakt mig på mail iam@mariemunktranberg.com eller kommentér nedenfor. Jeg vil elske at høre fra dig!
Leave a Reply